Rdm

Sdm65

Sjm

Korthorn

Renavl

Det Jyske Kvægs lød

Nyhedsbrev

ERFA-De4GamleRacer.dk

Rdm—Sdm65— Jysk Kvæg og Korthorn

Det jyske kvægs lød.

 

 Lad det være sagt med det samme, der har været rød- og graabrogede ( blakkede ) jyske køer, men det var den sortbrogede lød, der var den fremherskende, de rød- og graabrogede kunne fremstilles på lige fod med de sortbrogede på landets dyrskuer, men på de store skuer var de meget sjældne. De graabrogede holder sig enkelte steder ( omkring 1900 ) hvorimod de rødbrogede var  sjældne.

 

Det er de sortbrogede der giver skuerne deres præg og for ikke-jyder, er det de sortbrogede ,der er ensbetydende med jysk kvæg. Allerede omkring 1900tallet var spaadommen da også, at det om ganske få år ville være sandheden, de rød- og gråbrogede forsvandt ganske enkelt. Dyrskuerne havde på den tid en meget stor betydning for avlsarbejdet, det var på skuerne man kunne følge avlsarbejdet og blive inspireret .

 

Forstander Chr. Søndergaard, Skaarup Landbrugsskole skriver i sin bog fra 1902.

” Kvægavlsbevægelsen ” med undertitlen ” En undersøgelse af de bestaaende og omstridte principper for kvægavlen ”, følgende meget rammende sætning : Det jyske kvæg har kun en lød, og det er den sortbrogede.

 

Det hedder videre i samme bog : Nogle mener, at den oprindelige lød var lyserød og rødbroget, dog således at den røde farve nærmest var en mellemting mellem  rødt og gult. Den sortbrogede skulle først være kommen til Jylland med det hollandske og frisiske kvæg, efter at i årene 1745 – 51 havde krævet sine mange ofre.

 

Ved Landmandsforsamlingen i 1845 var løden også på dagsordenen. Kammerraad Rothe: Har farven nogen betydning, for så vidt den hentyder på nogen bestemt stamme og visse egenskaber ?.

 

Dirigenten : Den gaa ( blakkede ) farve er et temmelig sikkert tegn på den egentlige ægte , gamle jyske race.

 

Præsidenten, kammerraad Krarup: Den blakkede eller musegraa farve er aldeles egen for den jyske race. Den ældre Thaer yndede meget jysk kvæg, men især det blakkede.

 

Landmaaler Ferslew: Den blakkede farve, som den i daglig tale kaldes, er så ejendommelig for den jyske race, at af alt kvæg kun det ostindiske, som har den slette egenskab, at det ikke lader sig malke, har en lignende farve. Den sortbrogede er derimod fælles for flere racer.

 

Lektor Bergsøe: Jeg har i Hertugdømmerne oftere haft lejlighed til at tale med kvæghandlere og af disse erholdt det stadfæstet, hvad der alt i forvejen var mig bekendt, at de ikke gerne i Jylland købe rødt og rødladent kvæg, fordi de antage, at den jyske race aldrig har denne farve.

 

Proprietær Tørslev til Østergaard : Efter min mening er den grå farve den bedste, og køer af denne lød anser jeg for de tjenligste til en projekteret stamrace.

 

Dirigenten: At det jyske kvæg bedst egner sig til forædling for os, antager jeg for afgjort. Man kan af dette danne stammer i alle øjemed, såsom til malkning, fedning, arbejde og handelsvare. Hvad farve angår , da bør den røde ej vælges, da den ej antyder ægte jysk kvæg. Det blå, der er fremstået ved blanding, egner sig ej heller for os, da det ikke er nøjsomt og ej er konstant.

 

Justitsraad Fjelstrup : Det er vist rigtigt, som den ærede dirigent har angivet, at kvægracerne ved Lemvig og i Vensyssel især udmærke sig som fortrinlige, og jeg vil tilføje, at kropsbygningen hos de første er ualmindelig stærk, og at de antages at være fortrinsvis skikkede til fedning, skønt også mange snese kvæg aarlig udgaa herfra som drægtige med første kalv til Meklenborg. Her er den graa farve temmelig fremherskende. Fra Vensyssel, især den sydlige del, har jeg derimod stedse faaet de bedste malkekøer. De ere noget finere af horn, hoved, hals og ben end de andre, og sorte, men især sortbrogede, findes sammesteds hyppigere. Af disse købte jeg i foraaret 1810 16 stykker, og de udmærkede sig stedse ved mælkerigdom fremfor de øvrige ¾  af min kvægbesætning.De vare ogsaa meget nøjsomme. Fra denne race nedstammer det meste af det hornkvæg, jeg senere har tillagt.                                                  

 

Af diskutionen fremgår ønsket om en ren jysk race tydeligt, det er også tydelig at det gråbrogede overvejende tilhører mellemformen eller federacen, hvorimod det sortbrogede mere var af malkeracen eller rettere type.

 

Med den ældre Thaers udsagn om det jyske kvæg, og især det blakkede i erindring og Søndergaards erindringer fra sin barndom om kvægets lød i Thy, hvor Korthornet havde holdt sit indtog på de gode jorde, det jyske kvæg som rød-, graa- og sortbroget holdt sig på den mere magre jord, men  en del kunne også være næsten helt rødt, sort, graat eller hvidt. Den røde farve var næsten gullig.

Alle disse farver tyder mere på en livlig krydsning end det tyder på en holden fast i den jyske race.

Man var måske ikke så kritiske med hvilken tyr man brugte, fra beskrivelser om den periode, der her er tale om, tyder det også på, at det mere var prisen for tyrens tjeneste der havde betydning, mere end hvilken race den tilhørte. I Thy og på Lemvigegnen og langs med Vestkysten var det mere handelen med fedekvæg end det var mælken, der havde betydning. Derfor holdt den graabrogede lød sig nok også længere her end i resten af landet. Udviklingen tog fart, da de første andelsmejerier kom, mælken og de produkter der blev fremstillet af mælk blev en handelsvare og en væsentlig indtægtskilde for landmanden.

 

At retningen blev mod det sortbrogede forstærkes af, at det havde ry for at være bedre malkekøer end det graabrogede, hvilken underbygger teorien om at den graabrogede lød var mere fremherskende hos fedetypen end den var hos malketypen. Fedetypen forsvandt da også i sidste halvdel af 1800erne og begyndelsen af 1900erne. Den sidste gråbrogede tyr  blev optaget i stambogen   i begyndelsen af 1900erne.

 

På Søndergaards opfordring har Harald Branth givet nogle oplysninger : Tyrolerkvæget gav spættede ben, medens Ayershire-kvæget frembragte ” palmer ” på benene, ” det vil sige hvide, trekantede stjerner i rødt og sort, oftest paa alle fire ben. Hvilken vægt man lagde på benenes farve udtrykkes bedst med Harald Branths ord : Jyske stude med spættede ben og palmer var usælgelige til marsken.

 

Samme Harald Branth udtrykte sine tanker om det jyske kvæg ved Delegeretmødet i 1885, om disse tanker var nye på det tidspunkt vides ikke, men Branth udtalte: Løden skulle være stort sortbroget, stjern, sadel for og bag ( over bovene og krydset ) samt hvide ben.

Det hvide eller sorte kan indtage  et mindre eller større omraade og være delt i flere eller færre felter og alligevel tilfredsstille alle ønskelige fordringer til lødens renhed. Felterne maa blot ikke gerne i for stort tal nedlade sig til at indtage en stjernes størrelse og det sker heller ikke , naar dyret er af god familie.

 

 

 

Ko nr. 6 paa Sdr. Elkær illustrerer det jyske kvægs lød. ( Foto fra Chr. Søndergaards bog. )

 

Foreningen af Jydske landboforeninger udgav i 1881 en stambog over Tyre af jysk race.

 

Stambog for Jydske Tyre af Fedeslag bind 1 + 2.

 

Stambogsnummer 1

 

Garibaldi ( Klaus den Teedje ) Sortbroget

Født den 24. dec. 1875

 

Ejer: Jacob Nedergaard    Hem pr. Skive

 

F: Klaus den Anden        F. 1873

Ff: Klaus      F: 1868

Fff: Flere gange præmieret tyr.

 

M: Ejerens ko

Mm: 1. præmie ko Landmandsforsamlingen København

 

Stambog over køer.

 

Stambogsnummer 1.

 

Gallop           sort med stjerne       F: 10. Marts 18

Tilh. Properietær J.C.Jørgensen, Ryssensteen, Lemvig

 

Stambog for Jydske Tyre af Malkeslag afd. B

 

Stambogsnummer 1.

 

Aastrup               Sortbroget                    F: 30. November 1872

 

Ejer: P.B.Hasselbach, Hjørring

 

Stambog over køer:

 

Stambogsnummer 1

 

Boel                Blakbroget

Født hos:  Forpagter Krøjer, Frijsendal  Hammel

 

F: Præmietyr Mikkel  ( fra Ørndrup )

Ff:  Præmietyr fra Norring

 

M: Eget tillæg

Mm: Eget tillæg

 

 

Stambog over Jydske Tyre af ikke bestemt udprægede i ensidig retning.

 

Stambogsnummer 1

 

Klaus

 

F: 1871   På Fuglsang pr. Hammel

Tilh. Lensgreve Krag-Juel-Frijs. Frijsenborg.

 

F: Mikkel på Frijsendal ( Løgstøregnen ) ( Samme tyr som under malkerace )

M: Præmieko på Frijsendal.

 

Stambog over Køer:

 

Stambogsnummer 1.

 

Ahlmann                  Sortgrimet med hvidt bryst.

F: 1870

Ejer: Avlsbruger Bennesen, Fredericia.

 

F: Sortbroget tyr fra Stoutrup

Ff: Jydsk Tyr

 

M: Ejerens sorte ko ( Ahlmann den ældre )

Mm: Sort ko fra det nordlige Jylland

 

De optagne tyre er alle godkendte af Konsulent P. Jessen. Tyrene er optagne uden hensyn til eventuelle præmier ved Landmandsforsamlinger og Statstyreskuer. Tyrene er godkendte ved besøg i de enkelte besætninger.

 

Som det fremgår af de optagne dyr, er der ikke en klar linie i dyrenes farve ( lød ) og  på stambøgernes tid ( 1881 ) optog man dyrene, også selv om farvetegningen ikke var typisk for jydsk kvæg, også afstamningen antyder at dyrene ikke var enten graa- eller sortbrogede.

Da der er forskellig lød på dyrene i stambogen og det formodes at der er tale om avlsbesætninger, må tendensen være endnu mere udbredt hos ikke avlsbesætningerne, hvor man brugte bytyren som avlstyr. Det kan så forklare en del af de forskellige farvetegninger hos dyrene, der var for en dels vedkommende tale om krydsninger mellem forskellige ” racer ”. Det var først senere man talte om en ren jysk sortbroget race, før den tid blev racerne ofte opkaldt efter hvor de hørte hjemme, f.eks. Lemvigrace eller Morsørace.

 

Påvirkningen i avlsarbejdet udgik fra de store besætninger til bøndergårdene og de mindre husmandsbesætninger .

 

Da det er malketypen hos det jyske kvæg, der har ” vundet slaget ” må det også være den sortbrogede lød, der er den mest ægte. Skal den graabrogede lød forsvares, burde der have været en mere skarp opdeling fra begyndelsen, hvor det var dyrets huld på udstillingsdagen der bestemte hvilken kategori den tilhørte, mere end det var løden eller  racespørgsmålet der bestemte.

 

Professor V. Prosch skriver i 1870 om Det jyske Kvægs lød eller farve følgende: Racens farve er temmelig eensartet sortbroget, snart med fremherskende hvid, snart med fremherskende sort farve. Hyppigt gaaer ogsaa den sorte farve over i graablakket, og de saaledes farvede dyr ansees af mange for at være finere og bedre ( ogsaa trivligere ) end de, hvis mørke pletter ere blanksorte. I den sydlige  del  ( omkring Ribe ) ere sorte og blaaskimlede individer ikke sieldne; disse agtes dog i almindelighed ikke saa høit som de brogede

 

 

I den periode, hvor man diskuterede racespørgsmålet, var påvirkningerne fra importerede racer stor, Korthorn, Ayershire, Angler og senere  Jersey var blandt racerne, de hjemlige racer skulle kæmpe imod, plus spørgsmålet om, om det Jyske Kvæg var en federace eller en malkerace. Dette spørgsmål løste næsten sig selv, da fedetypen blev fortrængt af Korthorn og korthornskrydsninger samtidig med at mælken fik stor betydning for økonomien i landbruget.

Jysk tyr af federace

 

 

 

 

/ Frank Møller Fransen