Text Box: Erfa-de4gamleracer.dk

For 100 % renavl.

Familiestambogen er en gennemgang af Lyngebesætningen.

Bogen baserer sig på den originale familiestambog, kontrolforeningsregnskabet, EDB udskrifter og andet materiale.

Bogen er en vigtig dokumentation for afstamningen fra 1927 og frem til i dag.

 

Bogen er skrevet af Frank Møller Fransen.

 

Bogen kan købes hos Dansk Korthornsavlerforening.

Pris kr. 300.

Bogen giver et overblik over kofamilierne i Kortegaardbesætningen.

 

En historisk gennemgang af det Sortbrogede jyske Malkekvægs højborge

 

Bogen er et bidrag til opdelingen i racekoderne 46 og 47

 

Bogen er skrevet af Frank Møller Fransen

 

Pris. Kr. 300 + forsendelse

Screeningsplanen er en gennemgang af de hundyr, der af Seges betegnes som værende 100 % Rød dansk Malkerace og som kunne egne sig som donorkøer i et skylleprogram.

 

Katalog over de tyre hvoraf der er sæd i Genbanken.

 

Begge bøger kan bestilles hos Avlsudvalget for Rdm. under Danske Husdyr

Siden er under opbygning.

Erfa-de4gamleracer.dk

Copyright: Frank Møller Fransen.                     Kopiering er ikke tilladt                         fmf@beefshorthorn.dk

Kan bestilles på fmf@

beefshorthorn.dk

En undersøgelse af afstamningsforholdene hos 147 Korthornsdyr.

 

Der er KUN 43 rene Lyngedyr tilbage, heraf er 24 køer, 12 er kvier og 7 er tyre/ tyrekalve.

 

Resten er dyr med delvis udenlandsk afstamning eller afkom efter tyre, der ikke er eller ikke kan stambogsføres.

 

Den anden oversigt viser afstamningen på de dyr fra Søndergaard, der har afkom i dag + afstamningen på de tyre, der ikke er stambogsførte.

Kommentar til Ad. 7 i det sidste referat fra Bevaringsudvalget;

 

Ole Mols oplyser at det er muligt at udtage oocyter fra slagtede køer / kvier og derved give bevaringsavlen nye muligheder.

 

Nu er det en meget dyr og usikker metode, muligheden er der, men ud af 7 - 8 oocyter udtaget fra kvier bliver der ca. 1,5 brugbar embryon og med en drægtighedsprocent på ca. 55 til 65, kan enhver regne ud at, selv om metoden findes, er det en meget usikker metode, bevares hvis Ole Mols og dermed Danske Husdyr,  mener at racerne har det bedst i en fryser, så kan han/de da bare fortsætte, men for vi andre, der nyder at se dyrene i levende live og nyder avlen efter de bedste dyr, er metoden uinteressant,

For Lyngestammen, der har behov for akut hjælp, er metoden ikke brugbar, vi ved fra tidligere skylninger, at racen ikke er den mest velegnede til sådanne projekter, men hvis forsøget skal gøres, er det ikke oocyter, der er det mest oplagte. Derimod kunne en skylning af en ung ko eller kvie være en mulighed, men det skal være en 100 % lyngeafstamning og det skal planlægges i mindste detalje.

Samarbejde mellem avlerne om avl med renstammede dyr, kan bringe stammen på fode igen,

oocyter og krydsningsavl kan ikke og det uanset hvor meget man prøver.

 

Hans udtalelser minder i høj grad om rapporten fra 2003, hvor man også mente at racerne havde det bedst i fryseren, måske til gavn for alle andre end avlerne og dem der nyder at se de gamle racer.

 

/ Frank

                                                                     Sidste !.

 

Det tjener ikke længere noget formål at ofre tid på de damer og herrer  fra Danske Husdyr, der kommer alligevel ikke noget svar.

 

Derfor vil jeg  forsøge at finde svarene andre steder, bl. a. ved at søge aktindsigt i relevante sager, så jeg derved kan danne mig et overblik over,  hvem der i sin tid godkendte dyrene, men også sager med projekt- og foreningstilskud kommer på tale, bliver der udbetalt tilskud til dyr i strid med reglerne o. s. v.

 

Der er brugt mange penge, rigtig mange penge på bevaringsarbejdet,  har vi fået ” valuta ” for pengene ?, ikke efter min opfattelse, det er nærmest katastrofalt, at vi efter 30 år ikke er kommet længere, vi diskuterer/ afventer  stadig racekoderne 46 og 47, kommer der en løsning eller lykkes det endnu engang at stikke en kæp i hjulet, vi har stadig mange dyr med mangler i stamtavlerne og tyre, hvor dokumentationen for afstamningen ikke er i orden, der mangler stadig brugbare avlsplaner for racerne o. s. v. Jeg har godt set at Niels Martin Nielsen på det sidste møde luftede lidt af hans planer om avlsplanlægning, men med de få møder Bevaringsudvalget holder varer det alt, alt for længe.

 

Når jeg tænker tilbage på de bevillinger, der er givet til diverse undersøgelser, burde vi være længere fremme, end tilfældet er.

Hvordan omsætter vi analyserne i praktisk avl ?. Hvordan tolker vi tabellerne i rapporten, så vi i fremtiden ” måske ” kan mindske eller ” helst ” undgå indavl.

Jeg må ærligt indrømme, tabellerne i rapporten fra Aarhus Universitet fortæller mig intet, jeg kan bruge i det daglige avlsarbejde/planlægning, jo antal dyr, men der er jo ikke 60 rene Lyngedyr, der er mange krydsninger involveret i undersøgelsen, men hvilke ?, jeg har behov for at kunne identificere de rene dyr og tyrene i Genbanken, hvis jeg skal bruge undersøgelsen i den praktiske avl. Mine egne undersøgelser viser noget helt andet, hvis jeg alene holder mig til afstamningerne, de viser bl. a. at der foregår en del halvsøskendeavl, hvilket måske kan forklare de høje indavlsgrader, men hvilke dyr taler vi om ?, så længe jeg ikke kan identificere dem, kan jeg heller ikke undgå dem i avlen, medmindre kendskabet til deres afstamning er lidt ud over det sædvanlige og at der ikke er administrative skabte huller i stamtavlerne. ( hvor gamle afstamningsoplysninger forsvinder i systemet ), hvilke dyr indeholder gener fra andre racer, en oplysning der kunne gavne, da der stadig er en udbredt opfattelse af, at tilskudsberettiget er = med 100 % renracet, hvilket jo ikke er tilfældet.

 

Hvordan sikrer vi diversiteten i racerne ?. Hvordan sikrer vi de rene dyr ?.

 

Hvis ikke der kommer et samarbejde mellem avlerne og universiteterne, har vi ikke noget at bruge universiteterne til.

 

Så diskussionen eller mangel på samme med Danske Husdyr og Handelsfirmaet ved Vorbasse er slut, så, ikke se, ikke høre og slet ikke tale, vil jeg ikke bruge mere tid på, det hjælper alligevel ikke.

 

Om det skuffer nogle er muligt, men min tid kan sagtens bruges på andre opgaver, der er mere frugtbare og ikke mindst sjovere.

 

/ Frank.

 

 

 

En kommentar til årets avlermøde !

 

Noget.

 

De ville noget, men ikke rigtig noget alligevel. Der var noget om Ertebøllefåret på norsk, noget om fremtiden, der alligevel ikke rigtig var noget, noget var ” gamle travere ”, noget om afsætning af produkter, noget om reklame for de gamle racer og planter, noget kunne bruges af de få, men ikke noget til de fleste, noget kunne sagtens undværes, der var noget om naturbevaring med geder. Der var noget, faktisk meget,  om hvad vi kunne bruge de gamle racer til, hvordan de burde bruges, hvordan de smager, noget om alt muligt, men når noget skulle diskuteres, blev det stoppet ( som sædvanligt )

Så var der noget med et simuleret forslag til, hvordan krydsning kunne medvirke til at bevare de gamle racer, forslaget var, efter min mening, ikke gennemtænkt, det var et udvidet kerneavlsprogram  med en økonomisk vurdering af de økonomiske fordele ved krydsning.

Der var nogen, der protesterede mod forslaget, de fleste var, som ” altid ” tavse.

Nogen kunne sagtens opstille et projekt med en langt større effekt end det i forslaget.

Men nogen mener det åbenbart anderledes, ellers ville indslaget aldrig være kommet.

 

Men der var ikke noget om, hvordan de gamle racer kan overleve, der var ikke noget om forholdet mellem udvalget og avlerne, der var lidt, men ikke noget om hvad  fremtiden ville bringe.

Alle pengene bruges åbenbart til dyretilskud, noget skulle være brugt til foreningstilskud, men det er åbenbart droppet, noget skulle bruges til projekttilskud, men det er tilsyneladende også droppet.

Noget af prisen bliver, at nogen dropper at udføre frivilligt arbejde, arbejde der kunne gavne de gamle racer og være til gavn for alle racer og avlere.

Hvis alle pengene bruges til dyretilskud,

 vil de store tilskudsmodtagere le, de små græmmes.

 

Vi er åbenbart alle i hver sin båd.

 

Desværre er der en udbredt opfattelse af, at de gamle racer har specielle egenskaber, når talen er om naturbevaring, min erfaring er, at de fleste ekstensive racer har nøjagtig de samme egenskaber, mine Beef Shorthorn  er lige så gode til at holde gyvel,  brombær, hvid tjørn og gråpil  i ave som alle andre racer, de elsker også et varieret plantedække at afgræsse, men bevågenheden er ikke den samme.

/ Frank

 

 

 

 

Står bevaringsavlen ved en skillevej ?.

 

På mig virker det paradoksalt, 1.  der forsvinder dyr til slagtning, 2. der kommer ikke nye avlere til, der vil overtage de dyr der er til salg, 3. man beklager at avlerne ikke kan samarbejde, uden dog at komme med et bud på, hvad vi skal samarbejde om.

 

At der forsvinder dyr til slagtning, kan nok ikke forhindres, det kan modvirkes ved at tilbyde en højere pris end slagteriet, netop prisen er altafgørende for hvor, man afsætter sine dyr, også inden for bevaringsavlen handler det om økonomi.

 

Der kommer ikke nye avlere til af mange årsager, måske er den største årsag uenigheden, men også usikkerheden i forholdet til det offentlige, særlig Landbrugsstyrelsen. Styrelsen er, efter min opfattelse, notorisk bagefter i deres sagsbehandlinger, hvilket bevirker at  projekter aldrig bliver til noget, det er levende dyr vi arbejder med, de ved ikke noget om lange sagsbehandlingstider o.s.v. . Der er et misforhold mellem den arbejdsgang man har i Landbrugsstyrelsen / Bevaringsudvalget og så den arbejdsgang der er nødvendig ude i det praktiske avlsarbejde. Muligheder bliver forpasset til stor skade for bevaringsavlen. Hvad der er en unik mulighed i dag, er, med en lang  sagsbehandlingstid, en spildt mulighed i næste måned, for ikke at sige om et år eller to, når Landbrugsstyrelsen bekvemmer sig til at svare.

 

Uenigheden blandt avlerne bunder  bl. a. i brugen af ikke forældreskabsbestemte og stambogsførte  tyre, brugen af krydsningshundyr i avlen og respekten for god skik i foreningsarbejdet og avlsarbejdet. Dette er nogle af grundene, men der er mange, rigtig mange andre grunde.

 

At racerne lider, er ikke alene avlernes skyld, Universiteterne, Landbrugsstyrelsen og Bevaringsudvalget bærer deres del. Der er ikke og har aldrig været en vilje til at løse problemerne. Man har ment at bare man deler lidt dyretilskud ud til højre og venstre, holder avlerne sig nok i ro, men det gør de jo ikke, man burde lytte mere til avlerne og mindre til, ingen nævnt ingen glemt

 

 

En opfordring til Generalforsamlingen i Danske Husdyr.

 

Mange er på valg på årets generalforsamling, vælg nu med omtanke, hvis I vil uenigheden til livs.

 

Hvorfor jeg blander mig, fordi jeg er stadig medlem af foreningen og har som sådan lov til at ytre min mening.

 

Jeg anerkender ikke beslutningen på sidste generalforsamling, da den er truffet på et ulovligt grundlag og hele gennemførelsen nærmest ligner en farce.

 

/ Frank